De gamles vals

Min's du første Gang

du i Dans mig svang?

Ja, det dybe Blik,

hvor jeg Livshaab fik,

mens hvert Tankens Seil

spiltes over havblaat Speil.

Ingen Ting blev sagt,

kunen stille Pagt,

fra hvis Bund af Sang

jublende det klang:

Nu de gaar til Dans,

al Livet lang!

Du min Sommerdans,

Vingepar, som saa let mig bar under Dagens Flugt,

gjennem alle Prevers trange Slukt!

Du min Drømmedans, Tonnespring,

i hvis Rythmer ring

alle mine Savn fandt for

sine Længsler videst Favn.

Første dans er endt, Drømmen vaagen kjendt,

rundtom Sommerdansligger gulnet Krans,

men i Mindetgjemt er end tusind Strenge stemt.

Fjerne Melodi dtager tæt forbi,

soprano: Billeder i rad nynner sine Kvad,

baritone: og i Rad af Kvad

kaster Stjerneskud

i Kvelden ud.

Da paa Tilje bont, gammel Fod svinger glad

i Mod end sin Kjærliged,

i hvis Rige aldrig Sol gaar ned,

Naar saa sidste Par raabes ud,

klinger det som Bud fra al Livets Vaar:

Nu til evig Sommerdans det gaar.