Et gammelt Sagn os möder

Et gammelt Sagn os möder,

Og trist, som sorten Nat:

En Ridder af Elskov blöder

Bedraget af sin Skat.

Som trolös maa han foragte

Den Kvinde, han vandt saa kjær,

Som Skjædsel maa han betragte

Den Sorg, han for hende bær.

Han önsker i Skranken at ride,

At æske Ridderne ud:

"Hver den maa en Tvekamp stride,

Som pletfri ei ser min Brud!"

Han Taushed vel kan afnöde,

Men ei sin Kummers Röst;

Da maa han först Landsen stöde

I sit eget klagende Bryst.