For fuldt Orchester

Solen staar lavt paa Himmelens Hæld,

saa dristige flyve mine Tanker.

De ville sig dykke i Straalernes Væld

bag de løftede, glødende Banker;

de ville sig rejse i Søen et Slot

af Marmorets funklende Fliser;

dér vilde jeg sidde som Sangens Drot

og synge mine dejligste Viser.

Saa vilde jeg stævne til Hove en Hær

af yndige Piger og Drenge,

de skulde i Aftenens blussende Skær

stemme deres fineste Strenge.

Den skældækte Lyre, den Perlemors Luth

skulde mine Sange ledsage;

det var en Serenade, min dyreste Glut,

hvortil ingen Mester vidste Mage.

Fra Slottet af Marmor, fra Straalernes Væld

klang Tonerne hen over Søen;

min Pande den løfted sig højt som et Fjæld,

jeg troned som Hersker over Øen.

Da rev jeg fra Panden det prunkende Guld

og knæled paa Marmorets Flise,

og kaldte mig en Tigger: var Du mig ikke huld

og vilde ikke lytte til min Vise.