Gud give, jeg var et Barn igjen

Gud give, jeg var et Barn igjen

Og laa i min Vugge paa Ny,

Og atter legede Timerne hen

Med Engle høit under Sky!

Gud give, jeg hørte min Moders Røst

Ved Vuggen i Nattens Stund,

Og at hun lagde mig til sit Bryst

Og kyssed igjen min Mund!

Gud give, jeg havde med hende fulgt

Til Gravens og Fredens Hjem,

Da laa ei hin bitre Smerte dulgt

Dybt i mit Hjertes Gjem!

Da var det ei furet af Synd og Gru,

Af Sorg og Anger og Nød.

Gud give, jeg var et Barn endnu,

Men helst, at jeg aldrig var født!