Jeg træder de Perler

A. Backer-Grøndahl

Jeg træder de perler blanke

sammen med varsom hånd.

Jeg slynger om halsen den slanke

et tungttvundet perlebånd.

Jeg sætter en ring på din finger,

en ring, der skal skinne som ild:

en solstråle, gylden og klinger,

krummer jeg sammen dertil.

Et purpurrødt tæppe jeg spreder

fremfor din fine fod:

som brusende silke sig breder

mit dampende hjerteblod.

Jeg sidder ved floden og græder

og binder dit perlebånd.

Og natduggens perler jeg træder

med skjælvende, varsom hånd.