Men inde i Palmelunden

Men inde i palmelunden

er der saa svalt og stille.

To smaa rislende springvand

ensomt i solskinnet spille.

En faun af cararisk marmor

blunder i skyggen, den dunkle.

Nedad hans nakke og skuldre

vandperler skinner og funkle.

Fremmede sære blomster

hede i solen dufte,

vugger de store bægre

sagte paa sommerens lufte.

Alle de blomster nikke

mod mig fra alle steder,

som om de vil mig fortælle

glødende hemmeligheder.