Mine Minder

Jeg hviler ved mine minder

under livets grønne træ;

som børn med blege kinder

de sidde på mit knæ.

Jeg hviler ved glædens kilde,

med roser om min lok,

men hos mig leger den stille

erindrings engeleflok.

Jeg jubler med mit glade,

mit friske ungdomsmod.

Som falmede rosenblade

de dandse øm min fod.

De gamle, kjære minder,

de nævne mig ømt ved navn,

når dagens lys oprinder,

jeg vågner med dem i favn.

Når engang livets varme

forsvinder fra min kind,

med dem i mine arme

jeg sover stille ind.