Serenade

Paa en mandolin med smekkre,

Blanke sølverstrenges rade

Vil jeg spille dig, min elskov,

For en dæmpet serenade, Du! Du!

Medens nattevinden suser

Sagte i jasminers blade.

Maanen seiler guldbeg gjennem

Lette skyslørs matte flammer,

Aander alvefine straaler

Mellem havens tause stammer. Du! Du!

Jeg vil bede maanelyset

Stryge stilt ind i dit kammer.

Der er kun én fugl, som synger,

Dæmpet, lokkende histude,

Medens maanestraaler varsomt

Glider om din hvide pude. Du! Du!

Jeg vil bede fuglen nynne

Hele natten ved din rude.

Alle roser og jasminer -

Hvor de dufter allesteder.

Og igjennem juninatten

Deres sødme blødt sig breder. Du! Du!

Jeg vil bede alle blomster

Dufte for dig, hvor du træder.