Solo i Salen

De andre har plukket Dig Blomst paa Blomst,

plukket Skaalen fuld,

og lagt omkring Randen en Ring af det Guld,

som de røved fra Stjernernes Himmel.

Jeg ligger i Græsset, jeg fik min Bekomst;

hvor er mine Sange? jeg har kun et Suk; --

Du er altfor vidunderlig, altfor smuk,

din Dejlighed gjorde mig svimmel.

Lad Sangen kun klinge i Slottets Sal,

jeg er ikke med.

Min Kjærlighed søger det skjulteste Sted;

dér vil den synge sine Sange.

Jeg vrager det Flitter, de Andre stjal,

nøgen er min Harpe, kun fattigt mit Kvad, --

men hvis Du mig vinked og bønlig bad,

da stod jeg i guldslagne Spange.

Da tren jeg i Salen, saa Sangen tav,

med mit Sværd i Haand.

Min Harpe var smykket med Silke og Baand,

den skulde vel Visen forandre.

Lad høre, hvad synger det Sanger-Laug!

Blomster vil I byde den straalende Viv: --

men jeg byder min Ære, byder mit Liv.

Hvad bliver saa Rest for de Andre?