Til mit hjertes dronning

Skal vi vandre en Stund

I den dæmrende Lund,

Mens Fuldmaanen hist holder Vagt,

Jeg vil hviske, min Skat,

I den kjølige Nat,

Hvad jeg aldrig ved Dagen fik sagt.

Jeg ved Stjernenes Skjær,

Skal betro Dig en Hær

Af Tanker, som aldrig fik Ord,

Imens Nathimlens Glands,

Som en straalende Krands,

Om din luftige Skjønhed sig snor.

Og naar Maanen fra Sky

Over Marker og By

Udgyder sin sølverne Flod,

Vil mig fængsle dens Skin

Paa din Pande, din Kind,

Vil jeg knæle iløn ved din Fod.

Vil Du dele min Drøm

Ved den brusende Strøm,

Gynge med mig paa Bølgernes Top?

Lytte, Bryst imod Bryst,

Til den selsomme Røst

Som fra Dybet hæver sig op?

Ak! som Bølgernes Tog,

Naar dem Stormvinden jog,

Midt i Natten, mod knusende Kyst,

Saadan var jo den Strid

Som fra tidligste Tid

Har raset her i mit Bryst.

Lad os sværme en Stund

Da ved Sø og i Lund,

Mens Fuldmaanen hist holder Vagt!

Jeg vil hviske, min Skat!

I den kølige Nat,

Hvad jeg aldrig ved Dagen fik sagt.