Julen har englelyd

A. Berggreen

Julen har englelyd,

vi med fryd

os barnlig på Gud Fader

forlader.

Vi var i nød så længe,

dog hørte han vor bøn,

han véd, hvortil vi trænge,

vor frelser blev Guds Søn;

thi vil vi alle sjunge

med hjerte og med tunge

et: Ære være Gud

for sit julebud!

Ret i en salig tid

kom han hid;

da glemte deres møde

de døde,

da de fik det at vide,

at født var folkets ven,

som tog vor sorg og kvide

og gav os fryd igen,

gik ned for os i døden

som sol i aftenrøden

og stod i morgengry

op for os på ny.

Sorg er til glæde vendt,

klagen endt!

I lovsang kendes fryden

på lyden!

Syng med Guds engleskare

på Jesu fødselsdag

om fred og ingen fare,

Gud Faders velbehag,

som vil al sorgen vende

til glæde uden ende,

bær' os på børnevis

ind i Paradis!