Genrebillede

I det grønblege, svindene måneskjær

under dødsstive lindetrærs knoklede arme

vandrer han ene og synger langsomt

en sørgelig salme

På hårdfrosne veie

i stille nætter

lyder der klapren af benrangelfødder. -

Der går han og fryser, så røsten skjælver,

og svøber sig tæt i sin liglagens-kappe,

med hovedet ned mellem skuldrene ludet

og ljåen indunder armen trykket.

Den slæber bortefter,

og klinger stålskarpt mod veiens stene

ud i den stille, lyttende luft.

Månen står liden, langt nede i vest,

frossen og bleg.

Ser så sørgmodig ud i den store,

kuldestivnede nat.

Ser bare ham, der vandrer alene

fra slot til hytte

ad øde veie.