Nocturne

Møllens vinger stanser sin susen,

aaen speiler nattens øie,

blomsternes læber ydmygt beder,

trærnes kroner hvisker, hvisker.

Presterne tænder de blege kjerter

nonnerne nynner de fromme bønner,

børnene folder de spinkle hænder,

svanerne skjuler sit næb under vingen.

Snart skal de sove, alle de trætte,

hvile hodet mygt paa puden,

glemme de graa, sørgmodige tanker,

slumre, sove, drømme, sove.

Ude i blaaet svæver en kvinde,

Herrens moder, Maria, Maria

lukker sjælenes øine kjærlig,

træder jordvuggens gjænger varlig.