Stævnemøde

Gravene ligger i maaneskin,

kosrene suser i nattevind,

klokken i taarnet slaar tolv.

-- Da svæver henover gravens straa

to lysende skygger, saa tyste og smaa,

to hvide, flygtende sjæle.

De svæver stille mod kirken bort,

og der, dens skygge er dyb og sort,

glider til ét de sammen.

Gravene ligger i maaneskin,

korsene suser i nattevind,

taarnurets viser kun lever.