Lykken i min sjæl

Lykken i min Sjæl!

Lykken er dit Billed

langs mit Levneds Veje

mellem Blomster stillet,

rejst paa Bjærgekam,

rejst i dunkle Dale,

- maler jeg dit Billed,

maa jeg Lykken male.

Underlig er Lykken -

tit en Sol, der bygger

Flammebro fra Himlen

ned blandt Jordens Skygger,

tit en Sol blandt Skyer,

ikke til at finde,

sidder dog og lyser

fjernt bag Bjærgetinde,

ligger som et Frøkorn

i den mørke Muld,

gemmer, skjult, en Verden

af smaa Blomster fuld.

Ak, saa dybt er fæstet

Lykkens Moderfrø,

kan ej, én Gang saaet.

visne bort og dø,

lever, om end Natten

spandt de Blomster ind,

- lever, som dit Billed

lever i mit Sind.