Uforsagt, hvordan min lykke

August Winding

Uforsagt, hvordan min lykke

end i verden blive må,

det er just det mesterstykke,

som jeg daglig pønser på.

- Når jeg kun i nåden står:

uforsagt, ihvor det går.

Uforsagt, når andre plager

med bekymring deres sind,

når jeg kun min Gud behager,

går jeg rolig ud og ind.

- Når jeg kun i nåden står:

uforsagt, ihvor det går.

Uforsagt, når andre skrækkes,

frygter for den onde dag,

med Guds nåde trygt jeg dækkes,

ham befaler jeg min sag.

- Når jeg kun i nåden står:

uforsagt, ihvor det går.

Uforsagt, når andre gruer

for at dø, jeg gruer ej,

jeg min krone hisset skuer,

skulde jeg da grue? - Nej!

- Når jeg kun i nåden står:

uforsagt, ihvor det går.

Søde Gud, lad mig din nåde

altid have her! - Du må

gerne for min lykke råde,

når det hist mig vel må gå.

- Når jeg kun i nåden står,

uforsagt, ihvor det går!