Der ligger du i havet

Der ligger du i havet

med byer og med slot,

en rødmusset glut

på et silkebolster blåt,

en blinkende smaragd

i sin sølverne karm,

en blussende brud

i sin stærke brudgoms arm.

Mod nord bruser Kattegat,

ved siden sund og bælt,

mod syd sig spejler skoven

i det vatrede felt;

fra Krogen til Volmers slot,

fra Næs til Akselstad

er du med eng og skov og vand

et rigt broderet blad.

Om kæmpehøjen svæver

i natten skygger frem,

den gamle helt besøger

sin fordums storheds hjem;

i mosen dansen alferne

med strågule hår,

mens rørdrummen pavker

og nattergalen slår.

Når porthunden sover,

og månen er i seng,

de vævre nisser drille

både pige og dren;

knap galer morgenhanen

på bondegårdens toft,

så fjæler sig hver pusling

i kælder og på loft.

Den sommerglade lærke,

hun kvidrer højt i luft,

og jordbærret krydrer

skovsletten med sin duft;

mens ræv og hare pusle

rundt om i lune krat,

den brune hjort sig bryster

med sin kronede hat.

Når alting er til ende,

og natten stunder til,

når slukket er i mulmet

livssolens strålespil, -

ak, kunne jeg da lægge

til ro mig i din eng,

dit grønsværtæppe trække

over mig og min seng!