Der skinner en sol i lys og løn

Der skinner en sol i lys og løn,

hvor ånd har mund og mæle,

som fugle små, når skov er grøn,

da kvidre barnesjæle.

Vorherre højt i Himlen bor,

og der er godt at være,

på englevinger små hans ord

fra Himlen bud os bære.

Og hvor Guds ord det lukkes ind,

det lejrer sig og sjunger:

Guds fred! bliv lys i sjæl og sind!

bliv sang på folketunger!

Umælende som hest og hund

er alle dyr i dale,

men folk gav verdens skaber mund

til med ham selv at tale.

Så luk da op nu port og dør

for Herrens ord i skare,

så de så tæt som aldrig før

her ind og ud må fare!

Luk op i en lyksalig stund

dig for Guds ord, hvert øre!

Og luk dig op, du folkemund,

med ord, som du kan føre!

Ja, tal nu sandt om småt og stort

og jævnt om alt det høje!

thi godt er alt, hvad Gud har gjort,

og klart er barnets øje.