Fiskeren til sønnen

Når Stormen ryger op fra Nord, og Havet det går hvidt,

Så fir, min Gut, på Seilet da og hold på Roret dit;

Slip ikke Taget, om det går på hårde Livet løs,

Bli'r Båden fuld så bind det fast, og barre ti og øs!

Og er du ei istand at se for bare Skum og Sprøit,

Så ro, så Blodet springer, Gut, og syng en Salme høit.

Men brister et Bord, og Søen står ind på dig blå og kold,

Så bøi dig over Toften ned og giv dig Gud i Vold!