Søndagmorgen

Klokken ringer til Kirke, og Gjøgen ringer tilskovs,

her som hist er livsaligt at være;

Skoven og Kirken har Svalhed beggeto,

og hvælve sig begge til Guds Ære.

Svalen bygger Rede mod Kirkens stille Tag,

men kvidrer over Marker og Enge;

som den vil jeg hælde mit Hoved til Guds Hus,

men derude vil jeg slaa mine Strenge.