Vort hjem, du danske jord

Vort hjem, du danske jord,

hvor bondebrødet trofast gror,

du digre muld, så evnefuld,

så yppig til at yde!

Det kimer i din agers korn;

konkyljehorn om dine kyster lyde.

Vi bærer dig i lyst og nød;

vi ærer dig i liv og død;

vi kommer, når du kalder

og knæler i dit skød.

Vort hjem, du danske jord,

hvor lunets lyse sønner bor;

dugsvangre dal med stridig ahl

og hvide klitters øde!

Det dufter i dit tungemål

en blomsterskål af rug og kløver røde.

Vi favner dig i angst og fryd;

vi savner dig i nord og syd;

vi harmes, når vi hører

din stumme klagelyd!

Vort hjem, du danske jord,

der håbsom grøn af havet gror;

gavmilde muld, med mindeguld,

der klinger unden ploven!

Din himmel hvælver højt sit tag;

i bløde drag langs fjorden blåner skoven.

Vi værger dig i armods kår,

vi sværger dig, i hvor vi går,

at trænges, hvis du trues,

til værn omkring din vår!