Afholdssangen

Frem til Frihed til Lys og til Lykke,

frem til Værn om vort Folk og vort Land,

frem med Afhold som Løsen og Smykke,

frem i Enighed Kvinde som Mand –

det er Maalet, vi vil naa,

det er Vejen, vi maa gaa,

frem til Sejren, som vi alle stoler paa.

Frem til Kamp! Thi som fribaarne Sønner

vi om Frihedens Fane staar Vagt

og vil Frihed for alle, som stønner

under Rusdrikkens knugende Magt.

Løfte Aagets tunge Vægt,

søge Brøst og Vunder lægt.

det er Kampen for en frigjort Fremtidsslægt.

Som Naturen i Solstraalearme

elskes frem i den smilende Vaar,

med vor Sag og med Kærligheds Varme

frem vi hige mod lysere Kaar;

Modersorg til Glæde vendt,

Barnegraad i Smilet endt,

Liv og Lys i Hjem, hvor Mørke før var kendt.

Sandhed lyser, som fremad vi rykke,

Sundhed følger vor Sag i dens Spor,

frem mod Frihed, mod Lys og mod Lykke

for hver lidende Sjæl paa vor Jord.

Derfor med alt godt i Pagt

og med Sejren snart fuldbragt,

som en Enhed frem i Takt – til Daad og Magt!