Christianshavn

Kong Christian stod paa Slotsholmens Grund

med sin mægtige Stok i Haand,

han stirrede hvast paa det stride Sund,

et Billed steg frem for hans Aand:

Paa Holmen en Børs i “hans egen Stil”

over Strømmen en Bro han saa

og dèr – i hans Øjne lyste et Smil –

en By fuldfærdig den laa.

Vel var det en Fæstning mod Fjendevold,

dog ej ene det: En Havn,

en Handelsstad med Accice og Told

en By med hans eget Navn.

Mikkel Vibe bygged den første Gaard

og flere sig rejste i Hast,

i grønne Kanaler Aar efter Aar

fløj farvede Vimpler fra Mast.

Mellem Havnens muntre blaanende Strøm

og Voldgravens vuggende Siv,

der ligger nu Byen – en Fortidsdrøm

med Nutidens larmende Liv.

Og Byen har arvet Kongens Humør,

er ung trods de tre Hundred' Aar, –

der ymtes vel om at Idyllen dør,

hvis friere Rum den faar.

Lad snakke hvem vil – frit ud Du dig fold:

Thi Drømmen tilbage bli'r,

saalænge Du ejer din grønne Vold,

og “Frelserens” dejlige Spir.