Fremtidens land
C. Nielsen
Fremtidens land!
Derhen de styrer, de tusinde savn,
alle de sukke, som ej finder favn,
danner sig landskab i skylag og glød
over vor nød. -
salige syner af hvad som skal gro
op af vor tro
i fremtidens land.
Fremtidens land!
Alt af vort arbejd, som bliver til gavn,
vokser i slægter, som glemte vort navn,
samles til andres og øger en gang
fornyelsens trang.
Denne har kraften, som bærer det ind,
usvigelig ind,
i fremtidens land.
Fremtidens land!
Tårer som fældes ved det, som er slet,
blod-sved i kampen for højere ret,
salver den vilje, som sejrer til slut.
Bli'r vi end brudt,
ondt kan det standse, godt kan det så,
op skal det stå
i fremtidens land.
Fremtidens land
dæmrer i linjer og farver og kvad,
blinker som solguld i det, som gør glad
anes i børnenes øjne og ser
ned, når du be'r.
Vinder vi sejer, og sejren er sund,
står vi en stund,
i fremtidens land.