Fremtidens land

C. Nielsen

Fremtidens land!

Derhen de styrer, de tusinde savn,

alle de sukke, som ej finder favn,

danner sig landskab i skylag og glød

over vor nød. -

salige syner af hvad som skal gro

op af vor tro

i fremtidens land.

Fremtidens land!

Alt af vort arbejd, som bliver til gavn,

vokser i slægter, som glemte vort navn,

samles til andres og øger en gang

fornyelsens trang.

Denne har kraften, som bærer det ind,

usvigelig ind,

i fremtidens land.

Fremtidens land!

Tårer som fældes ved det, som er slet,

blod-sved i kampen for højere ret,

salver den vilje, som sejrer til slut.

Bli'r vi end brudt,

ondt kan det standse, godt kan det så,

op skal det stå

i fremtidens land.

Fremtidens land

dæmrer i linjer og farver og kvad,

blinker som solguld i det, som gør glad

anes i børnenes øjne og ser

ned, når du be'r.

Vinder vi sejer, og sejren er sund,

står vi en stund,

i fremtidens land.