Gry

C. Nielsen

Mørket viger,

Dagen stiger,

Klokker kimer højt mod Sky,

Helhest snubler,

Folket jubler

mod det unge Morgengry.

Øjet skimter,

Guld som glimter

under Slesvigs sorte Muld.

Hjertet bæver,

mens vi hæver

Slægtens dyre Arveguld.

Freja kommer

med vor Sommer,

spreder ud sit gyldne Haar.

Gennem Skoven,

over Voven

Lykkens lyse Vogter gaar.

Slukt er Sorgen,

Glædens Morgen

rinder op, trods Suk og Savn,

mens i varme

Moderarme

sødt vi nynner Danmarks Navn.