Hymne til Danmark

C. Nielsen

Danmark, i tusend År,

længer end saga nåer,

vor Stammes Arv,

hærget og frugtbargjort,

Hjemstavn og Verdensport:

Lær os at råde stort

så rig en Arv!

Danmark, imod dig slår

atter en stormfuld Vår

med Liv og Død.

Strid eller Arbejdsdag,

her kræves hårde Tag.

Løft os, vort gamle Flag,

i Liv og Død!

Danmark i tusind År,

Søhavn og Bondegård

og fri Mænds Arv –

Brug du os, hvor du kan,

tag du os Mand for Mand!

Stå skal vort Fædreland

som fri Mænds Arv!