Julesang

Himlen mørkner stor og stum,

tændt er Julens Kjærte;

Stjernen i det høje Rum

skælver som mit Hjerte.

Dagens Larm er svundet hen,

hellig blev det søgne,

Juletræet staar igen

tændt i Barneøjne.

Fjerne Sang fra Klokkemalm

faar os til at lytte,

om et Barn paa Krybbehalm

lagt i ussel Hytte.

Alle Jordens Klokkeklemt

sagte jeg fornemmer,

thi mit Sind er julestemt,

fyldt af Barnestemmer.

Du, der selv var Barn engang,

hør den frie Glæde!

Vær i deres Julesang

jublende tilstede.

Er end Verden barsk og slem,

mørk paa alle Veje,

Stjernens Lys fra Bethlehem

fi k hvert Barn i Eje.

Fra den høje Himmelbund

Stjerneskaren skinner.

Julenat er blidest Stund

for de dyre Minder.

Det, som svandt bag Tid og Muld

bort fra Jordens Veje,

skal som Julemorgens Guld

vi for evigt eje.