Min Sjæl er mørk

Min Sjæl er mørk -- nu, Sanger! flux

Du Harpens Streng maa røre,

Slyng saa i milde Bølgeslag

Dens Toner mod mit Øre!

Har end min Sjæl et lønligt Haab,

Ved Sang det vil fremtrylles,

Og atter Øiets tørre Væld

Af friske Taarer fyldes. --

Men bort med Skjemt! kun Smertens Dyb

Tør tolke dine Strenge,

Og græde maa jeg, Sanger, skal

Ei Tungsind Hjertet sprænge.

Thi det er ammet op med Sorg

Og døbt i Taarestrømme,

Og briste maa det nu, kan Sang

Ei lulle det i Drømme.