Nu ruger paa reden i fjer og straa

C. Nielsen

Nu ruger på reden

i fjer og strå

ved roden af hveden

de lærker små.

Nu gemmer det grønne

en fugl i ro

med øjne som brønde

så dybe, tro.

Som frø i din rede,

o, fuglemor,

med kløver og hvede

små hjerter gror.

Dit eget må haste

fra dag til dag

med ivrige faste

små hede slag.

Kun øjnene flytter

og hjertet slår,

mens bunden du lytter

blandt græs og får.

Ned over dig ringer

du lykkens klang

fra svirrende vinger

din elskers sang.