Og jeg vil drage

Og jeg vil drage

Fra Sydens Blommer,

Men ikke tage

Dens Torne med.

Hvorhen jeg kommer,

Dér vil jeg prise

I Spil, i Vise

Dens Ildfuldhed.

Dog, aldrig ender

Den Ild

dér

brænder,

Derfor jeg sender

Mod Nord min Sang.

Dér veksler Sommer

Og skønne Blommer,

De gaar, de kommer

En evig Gang.

Dér køler Vinden,

Hvad Solen brændte,

Dér skærmer Linden,

Naar Regnen slaar.

Hvad Sommer tændte,

Det Vinter slukker,

Indtil man plukker

Den nye Vaar.

Hvad hurtigst svinder,

Det stærkest binder

Med alle Minder

Af Sang og Duft.

Thi vil jeg drage

Mod Nord tilbage,

Mod Solskinsdage

Som Snefaldsluft.

Og jeg vil lægge

I mine Toner

Bag Kuldens Dække

Den stærke Glød.

I andre Zoner

Vil varmt jeg prise,

I Spil, i Vise,

Hvad Syden bød.