Skal blomsterne da visne

C. Nielsen

Skal Blomsterne da visne

før de er sprunget ud?

Skal Kilderne da isne,

før de har sunget ud?

Af Purpuret og Guldet

Gud væved Livets Traad,

den lyser gennem Muldet

i Elskovs Smil og Graad.

Aa, tag dog mine Hænder,

og hold dem fast i din,

og føl hvor Blodet brænder,

min hede, unge Vin.

Og føl mit Hjerte gløde,

og tag det ind til dit,

da brænder det til døde,

men blusser klart og frit.