Solnedgang

Svømmende Skyer, dejlige Cyclader,

Roser, der vugges paa Lufthavets Bryst,

Stænkede af Sphærers tonende Cascader,

Sollyset skummende mod Eders Kyst,

I alene ere

Værdige at bære

Navnet af Asalis lykkelige Land.

Der skal hun throne, drømmende sig hvile

Der skal jeg knæle tavs hos hende ned,

Der skal jeg glemme, mens I fremad ile,

Livet og Verden, Gud og Evighed;

Et mig kun skal fylde

Løfte og fortrylle,

Elskovs Evangelium i Asalis Navn.