Der gives Stjerner

Der gives Stjerner, fjærnet fra vor Jord

saa langt, at deres Straaler Aar behøver

forinden Lyset Jordens Dunstkreds kløver

og fryder os, vi som paa Kloden bor.

Gik da en saadan Stjærne hen og døde,

saa vilde aarevis dens Blik os fryde,

skøndt slukket længst i Himmelrummets Øde.

Og Du!... det Billed er ej svært at tyde:

Du er den Stjerne -- jeg den Jordbebor --

Et cetera... hvortil de mange Ord?