Ind i dit matgyldne solsilkehår

Ind i dit matgyldne solsilkehår

fletter sig therosens blegrøde blade,

og om dine duedunhvide arme

snor sig broncebrunt, guldbræmmet løv.

Og al den sol, som mit øie har blændet,

hver glødende farve, som har mig beruset,

- sanseberuset -

eier dit smil. -

Den sarteste, vage musik den klinger i dine sange:

døgnfluevingers susen i natteblød luft,

jasmindufts rislen gjennem rosenblade

og stjerneskins sagte synken i blankbløde vande.

Sommer og ungdom er dit navn

du kvinde, jeg så i de deiligste drømme,

du kvinde, jeg elsker...

...Zerlina! -