Kong Artus drager i Leding ud

Kong Artus drager i Leding ud

med sine ædle Svende,

han hilser sin Dronning til Afsked ømt

og kysser og favner hende:

"tilgiv Ginevra, min søde Viv,

I monne som Enke bo!"

Ginevra græd, ak hvor hun græd!

Eja, hvor Lancelot lo!

Og endnu saa man fra Slottets Taarn

Kong Artus Guldhjælm gløde,

da ilte Ginevra og Lancelot

alt til det hemmelig Møde:

"for dig jeg kæmped, for dig jeg led,

min Sjæl fik ret aldrig Ro,

nu kan jeg slukke min Elskovs Tørst!"

Eja, hvor Lancelot lo!

Kong Artus er bleven Kejserens Ven,

ham vises den højeste Ære:

Den skønneste Pige i Kejserens Slot

ham skikkes til Selskab at være.

Kong Artus viger tilbage fluks:

"min Dronning forbliver jeg tro;

som aldrig

hun

mon svige mig."

Eja, hvor Pige hun lo!