Lenore, Dagen er grim og graa
C. Sinding
Lenore, Dagen er grim og graa,
jeg kan ikke bære dens Tynge,
jeg hører ikke dens Klokker slaa
og ikke dens Fugle synge.
Lenore, lille, min Frue fin,
saa dejligt dit Øje straaler.
Lenore, skænk mig din gyldne Vin
af Nattens duftende Skaaler.
De blankeste Stjerner paa os ser,
Violerne blaaner i Vange.
Lenore, kys mig, kys mig mer,
og kys mig de tusinde Gange.