Lenore, mit Hjærte er tungt

Lenore, mit Hjærte er tungt.

Dit er saa frejdigt, dit er saa ungt.

Løs mig, Lenore, den sælsomme Gaade,

som aldrig jeg kunde raade:

Hvor springer de Kilder, som frisker dit Sind?

i Dalens Dyb paa Bjærgenes Tind?

Løs mig den sælsomme Gaade,

luk mig i Ungdommen ind.

Lenore, mit Hjærte er sygt.

Dit er saa mægtigt, dit er saa trygt.

Lær mig jævnmodig paa Vejene træde,

lær mig at le og at græde.

Mit Hjærte er Ørken gold og bar,

saa sig du mig, du, som mit Hjærte bar,

en Kilde, der kan det væde,

en Sol, som gør Himlen klar.