Den signede dag

Den signede dag med fryd vi ser

af havet til os opkomme,

den lyse på himlen mer og mer

os alle til lyst og fromme!

det kendes på os som lysets børn,

at natten hun er nu omme!

Den signede stund, den midnatstid,

Vorherre han lod sig føde,

da klared det op i østerlid

til dejligste morgenrøde,

da lyset oprandt, som jordens bold

skal lysne udi og gløde.

Om levende blev hvert træ i skov

og var så hvert blad en tunge,

de kunne dog ej Guds nådes lov

med værdelig røst udsjunge,

thi evig nu skinner livets lys

for gamle og så for unge.

Thi takke vi Gud, vor fader god,

som lærken i morgenrøde,

for dagen, han os oprinde lod,

for livet, han gav af døde.

Den signede dag i Jesu navn

os alle vort liv forsøde!

Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,

med stråler i krans om tinde!

hver time til Herrens velbehag

som bække i eng henrinde,

til frydelig sig til sidst de sno

op under de grønne linde!

Som guld er den årle morgenstund,

når dagen opstår af døde,

dog kysser os og med guld i mund

den liflige aftenrøde,

så tindre end må det matte blik,

de blegnede kinder gløde.

Så rejse vi til vort fædreland,

der ligger ej dag i dvale,

der stander en borg så prud og grand

med gammen i gyldne sale,

så frydelig dér til evig tid

med venner i lys vi tale!