Den skønne jordens sol gik ned

Den skønne jordens sol gik ned,

men stjerneskarerne funkle.

En større verdens herlighed

nedglimter nu i det dunkle.

Al verden som en kirke stor

bag sky sig hvælver foroven,

i templets krog Guds grønne jord

er skjult som et blad fra skoven.

På mindste blad i største skov

har glade skabninger hjemme,

hvor liv sig rører til Guds lov,

det mindste han ej vil glemme.

Gud! i din hånd alt stort er småt,

men kært det mindste tillige.

Den barnesjæl er bjærget godt,

som skjuler sig i dit rige!