Der står et slot i vesterled

Der står et slot i vesterled,

tækket med gyldne skjolde,

did går hveraften solen ned

bag rosenskyernes volde.

Det slot blev ej med hænder gjort:

mageløst står det smykket;

fra jord til himmel nåer dets port;

Vorherre selv det har bygget.

Fra tusind tårne funkler guld;

porten skinner som ravet;

med strålestøtter underfuld

sig borgen spejler sig i havet.

Guds sol går i sit guldslot ind,

skinner i purpurklæder.

I rosensky på borgens tind

står lysets banner med hæder.

Solenglen svinger lysets flag,

vandrer til fjerne lande;

ham følger liv og lys og dag

bag natten brusende vande.

Lig solen farer livet hen,

går til forklaringskysten:

med glans opdukker sol igen

fra paradiset i østen.