Der står et slot i vesterled
C. Weyse
Der står et slot i vesterled,
tækket med gyldne skjolde,
did går hveraften solen ned
bag rosenskyernes volde.
Det slot blev ej med hænder gjort:
mageløst står det smykket;
fra jord til himmel nåer dets port;
Vorherre selv det har bygget.
Fra tusind tårne funkler guld;
porten skinner som ravet;
med strålestøtter underfuld
sig borgen spejler sig i havet.
Guds sol går i sit guldslot ind,
skinner i purpurklæder.
I rosensky på borgens tind
står lysets banner med hæder.
Solenglen svinger lysets flag,
vandrer til fjerne lande;
ham følger liv og lys og dag
bag natten brusende vande.
Lig solen farer livet hen,
går til forklaringskysten:
med glans opdukker sol igen
fra paradiset i østen.