Kongen i Leire

Der var en Konning i Leire;

heel trofast til sin Grav.

Hans Fæstemöe hin feire

ham i Döden et Guldhorn gav.

Det elskte han saa saare,

i hvert et Giestebud.

Hans Öie svömmed i Taare

saa tit han stak det ud.

Og da sig nærmed hans Ende

uddelte han Stad og Land,

til hver sin Ven og Frende,

kun Hornet giemte han.

Engang i Höstens Dage

han sad ved Egebord,

med sine Kiemper fage,

paa Leire ved Issefiord.

Der stod den gamle Brave,

drak Livets sidste Glöd

og kasted den hellige Gave

i Issefiordens Skiöd.

Igiennem dybe Taage

han blank det synke seer.

Da segned hans Öienlaage.

Drak ei en Draabe meer!