Nu ringer alle klokker mod sky

C. Weyse

Nu ringer alle klokker mod sky,

det kimer i fjerne riger.

Hver søndag morgen højt på ny

stor glæde mod himlen stiger.

Det toner med lov og pris og bøn

fra jord mod paradishaven:

Det var en søndag morgen skøn,

vor frelser stod op af graven.

For os han vandred i graven ned,

han gik til de dødes rige,

til livet med stor herlighed

han ville for os opstige.

Al verdens glæde begravet lå,

nu frydes vi alle dage:

Den glæde, søndags-solen så,

den har i verden ej mage.

Der sad en engel på gravens sten

blandt liljer i urtehaven,

han peged med sin palmegren,

hvor Jesus stod op af graven.

Og der blev glæde på jorderig,

lig glæden i engles himmel:

livskongen løfter op med sig

til livet sin børnevrimmel.

Guds børn skal holde med engle bøn

med jubel i paradishaven:

Det var en søndag morgen skøn,

vor frelser stod op af graven.