Stævnemødet

Aftnen er stille,

timerne trille

lydløse ned i det evige væld.

Kun mine tanker

lyttende vanker, -

vil hun ej komme i kvæld,

- ej komme i kvæld?

Vinteren drømmer,

stjernerne svømmer

gennem dens florlette syner og ler,

nævnende sommer,

elskov og blommer, -

tør hun ej møde mig mer,

- ej møde mig mer?

Havet, med panden

is-lagt mod stranden,

sukker i længsel og rejsesyg ro.

Skibe for anker,

sejlfyldte tanker, -

o, vi må findes, vi to,

- må findes, vi to!

Sneen har dalet,

tumlet og malet

eventyr-let i den skog-dunkle hej.

Dyrene lister,

slagskygger frister:

var det dit fodtrin, o nej,

- dit fodtrin, o nej!

Modet du savner,

rimfrosten favner

længselens grene, fortryllet du står.

Men jeg tør sprænge

dækket og trænge

ind, hvor i drømme du går,

- i drømme du går.