De refsnæsdrenge, de samsøpiger

De refsnæsdrenge, de samsøpiger,

de fører tit op en forunderlig dans,

når stormen den stiger,

og solen den viger,

og sømanden ønsker sig heller til lands.

Kom hver, som haver god lyst til at ride

på bølgernes rygge i strygende fart.

De rejser sig hvide

som klipper af kride

med dale imellem - er det ikke rart?

Dér blæsten den tuder, og bræksøen bruser:

til dansen på søen en herlig musik!

Men sommetid knuser

en bølge, som buser

på dækket, da nytter ej noget bestik.

Frisk op, mine gutter! og prøver, hvorlænge

I kunne med havfruer træde den dans!

Jer piger og drenge

i favn de vil slænge -

I slynge dem væk og beholde jer kans.