Nu er Dagen fuld af Sang
Carl Nielsen
Nu er Dagen fuld af Sang,
og nu er Viben kommen,
Bekkasinen Natten lang
håndterer Elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget Strå,
plukke, plukke Siv ved Aa,
plukke, plukke Blomster.
Engen er nu gyldengul
af tunge Kabbelejer,
Søndenvinden byder op,
og Dueurten nejer.
Dammen ligger Dagen ud
med Brudelys i Hænde,
rækker højt de ranke Skud,
at Solen må dem tænde.
Nu vil Mø med Silkestik
på Brudelinet sømme.
Den, som ingen Bejler fik,
hun ta'r sig én i Drømme.
Ræk mig en Forglemmigej
og sidst en Krusemynte,
sådan slutter vi vor Leg
så glad, som den begyndte.
Plukke, plukke dugget Strå,
plukke, plukke Siv ved Aa,
plukke, plukke Blomster.