Pigerne inde i skoven

I skyggen vi vanke

blandt lysgrønne strå,

Sankt-Hans-Urt vi sanke,

hvor blomsterne stå.

Pæne lille urt

står så rent og purt,

står så frisk og grøn,

uformærkt i løn.

Bag køkkenets række

vi hensætte den,

fra trælistens sprække

den snor sig da hen.

Hvis den fæster rod,

bli'r vor skæbne god;

dør den på sit sted,

ak da dø vi med.

Da ikke vi kommer

så glade, så fro,

her følgende sommer,

når blomsterne gro.

Hist, hvor korset står,

hist på kirkegård

blege ligger vi.

Da er det forbi!

Sankt-Hans-Urt vi sanke,

hvor blomsterne stå,

blandt stammer så ranke,

blandt lysgrønne strå.

Pæne lille urt!

Står så rent og purt,

står så frisk og grøn,

uformærkt i løn.