I Seraillets Have

Rosen sænker sit Hoved, tungt

Af Dug og Duft,

Og Pinjerne svaje saa tyst og mat

i lumre Luft.

Kilderne vælte det tunge Sølv

I døsig Ro,

Minareterne pege mod Himlen op

I Tyrketro,

Og Halvmaanen driver saa jævnt afsted

Over det jævne Blaa,

Og den kysser Rosers og Liljers Flok,

Alle de Blomster smaa

I Seraillets Have,

I Seraillets Have.