Dannevang

Danevang med grønne bred

ved den blanke vove!

i dit skød er kærlighed,

fred i dine skove.

Fuglen synger højt i sky

over kæmpehøje,

men i dalen smiler bly

vårviolens øje.

Danevang! din blomsterarm

fædrene omslynged,

kærlig gløder sønnens barm,

hvor hans vugge gynged.

I de danske fædres spor,

under egeskygger,

der hvor troskabsfuglen bor,

enigheden bygger.

Her er sang og harpeklang,

her er fryd og gammen!

her vi slurmre skal engang

broderlig tilsammen!

Her vi leve skal og dø

som de fædre gæve!

leve konge, ven og mø!

gamle Danmark leve!