Drot

Min gang er en torden, min næse er krum,

mit blik er som blinkende biler.

Jeg hersker i landet som mægtig drot,

det skummer en saltvandssjø mot mit slot

og støtter i stormen smiler.

Gud fri dig, prinsesse, jeg jager dig frem

fra havens de skjulteste stier!

Du flyr under latter de trapper op

og kaster dig ned med din venuskrop

og lukker dit øie og bier.

Jeg leter dig op. Du er fin og fast

og skjøn som en gudernes gave.

Du kjender og følger mit fingerpek,

du lystrer og åpner din favn til lek

— til lek i din livsens have.

Alverden går under. Vi leker os bort

mens tider og timer de iler.

Det lys over himlen er lynet blot

og bruset er sjøen som knuser vort slot.

Og støtter i stormen smiler.