Herligt, en sommernat

D. Kuhlau

Herligt, en sommernat

drage til elverkrat,

hvile ved kilden den svale.

Luna sit sølverbånd

snor om Endymion,

spejder i busk og i dale.

Møder en nymfe dig,

lad hende skøtte sig,

jæger, o lad hende fare!

Husk, at Aktæon fik

straf for et dristigt blik,

jæger, o tag dig i vare!

Gå på den sikre vej,

sværm og forvild dig ej,

jæger, i agt du dig tage!

Men har du tabt vort spor,

lyt til vort jægerkor,

det skal dig kalde tilbage.